3 dage -

Sikker hjemmeside?

"Kendt ansigt"

Her kan du få et indtryk af om din mailadresse er et "kendt ansigt" på internettet:

    

z

x

Gode råd til at undgå online svindel Undgå svindel, hvis du kontaktes af en person, der beder om penge Vær skeptisk, hvis nogle beder dig om penge eller personlige oplysninger: Vær opmærksom på tegn på bedrageri, for eksempel forespørgsler om hurtige overførsler, spørgsmål om personlige oplysninger, usædvanlige historier eller hvis kommunikationen virker anderledes end normalt. Bekræft identiteten på den, du er i kontakt med: Kontakt personen, virksomheden eller organisationen, du tror, du er i kontakt med, ad andre kanaler – for eksempel via hovednummeret. Hvis det er en person, du kender, så kontakt vedkommende på nummeret, der er kodet ind på din telefon eller via de sociale medier. Del aldrig personoplysninger som for eksempel MitID eller personlige koder – heller ikke til familie og venner. Beskyt dine adgangskoder for eksempel ved at bruge komplekse adgangskoder og skifte koder regelmæssigt. Undgå svindel, hvis du handler med en privatperson Undersøg troværdigheden på den, du handler med: Tjek om personen er valideret med MitID / NemID på handelsplatforme som for eksempel DBA eller betal med MobilePay, der også kræver MitID-registrering. Insistér på at mødes fysisk, hvis det er muligt, for at bekræfte, at personen og varen eksisterer. Acceptér kun betaling fra køber selv, før du som sælger udleverer varen. Undgå falske webshops Tjek webshoppens troværdighed: Tjek om webshoppen tilbyder sikker betaling – kig for eksempel efter, om webadressen starter med https:// eller er markeret med hængelås-symbol. Det indikerer, at siden beskytter dine betalingskortoplysninger. Tjek også en hjemmesides troværdighed på tjekpånettet.dk. Undersøg onlineanmeldelser og bedømmelser: Undersøg om webshoppen har positive kundeanmeldelser på for eksempel Trustpilot. Vær især opmærksom, hvis en ny butik har få eller ingen anmeldelser, da det kan være et advarselstegn. Undersøg kontaktoplysningerne: En ægte virksomhed har typisk lettilgængelige kontaktoplysninger på deres hjemmeside, herunder en fysisk adresse, telefonnummer, e-mailadresse og sociale medieprofiler med aktivitet. Hvis oplysningerne mangler eller virker upålidelige, når du søger på for eksempel krak.dk eller 118.dk, kan det være et tegn på en falsk webshop. Kilde: Det Kriminalpræventive Råd