Internet (Fiber)    

At kunne udnytte en fibernet-installation fornuftigt består af flere led:

Hele vejen ned igennem valg af leverandør eller vurdering af påduttet leverandør kan det være hensigtsmæssigt at vurdere deres omdømme på Trustpilot:  


1. Fibernet

Fibernettene gravet ned i eller rettet mod boligområder er som hovedregel lagt af TDC eller et elskab (eller et datterselskab derunder). Næsten samtlige potentielle brugere har dermed kun frit valg på en hylde med hensyn til valg af fiberleverandør.

Fiberboks

fiberbox
Fiberbox

Det fysiske fibernet føres som et fiberkabel frem til og ind i boligen. Det afsluttes med en "fiberboks", der kan se som vist på billedet.

Boksen placeres lige henover det sted, hvor fiberkablet er ført ind i boligen - dermed oftest et ganske uhensigtsmæssigt sted tæt på gulvet på en ydervæg ud mod vejen. Placeringer andetsteds skal aftales og har det med at koste kassen.

Boksen er typisk 10-12 stor og ca. 2-3 cm tyk. Den omformer mellem signaler, der kan transporteres i fiberkablet og signaler, der kan transporteres i kabler eller trådløst inde i boligen.

Boksen skal have tilført strøm fra nærmeste stikkontakt.

Under boksen er der et eller flere "RJ45"-stik. Derfra føres signalerne typisk med et internetkabel videre til en trådløs router.

Der er ingen data i fiberboksen, når fiberleverandøren har installeret den.

Efter installationen af fiberkablet har brugerne ingen kontakt med fiberleverandøren. Internetleverandøren køber plads på fiberkablet og betaler derfor fra det beløb brugeren betaler for sit internetabonnement.


2. Internetleverandør (ISP)

For at få internetdata i frem til fiberboksen (og videre ind i boligen er det nødvendigt at købe et abonnement hos en internetleverandør (kaldes til tider ISP - Internet Service Provider).

Selvom der er gangske mange ISPere derude er den faktiske valgmulighed noget mindre. Nogle kan være knyttet til specifik fiberleverandør, nogle kan ikke tilbyde adgang til relevante TV-udbydere, nogle kan have et dårligt omdømme på Trustpilot etc.

Der tilbydes generelt 1-3 hastigheder. Prisforskellene mellem hastighederne synes dog ikke prisen / besparelsen værd. Forskellene i abonnementsprisen for samme hastighed er heller ikke særlig store selvom der skal betales hver måned. Man skal aldrig lade sig forblinde af "første 6 måneder".

Udover "mavefornemmelse" kan tilbudt betalingsmåde også påvirke valget: Er man til træk på kontokort eller til træk via Betalingsservice? Er man til betaling hver måned eller hver tredie måned? (Tre eller et gebyr ved Betalingsservice).

fiberbox
Trådløs router og WIFI

Trådløs router - Wifi

En integreret del af en internetinstallation er en router - nu om dage oftest en "trådløs". De fleste / alle ISPere tilbyder en trådløs router på lidt forskellige betingelser. De tilbudte routere er ikke "sidste nye model" men som oftest gode nok. Man kan - i de fleste tilfælde - også vælge at anvende sin egen router. (Man skal her huske på, at der sammen med routeren ofte leveres / tilbydes beskyttende sikkerhedsprogrammel og at ISPerne kun yder service på router leveret af den pågældende).

En trådløs router forbindes i "den ene ende" med et kabel til fiberboksen. I "den anden ende" kan den typisk to ting.

Kabel

De fleste trådløse routere har RJ45-stik for kablet kommunikation med udstyr, der ikke kan eller ikke ønskes at kommunikere via WIFI. Man må da tåle "endnu mere kabel" i boligen.


Opsætning

Før en ny trådløs router kan bruges, skal der foretages nogle opsætninger af den. Som minimum skal der foretages to opsætninger i routeren:

  1. Nyt brugernavn og kodeord. Bør være pænt "kryptiske". Gør livet så surt som muligt for evt. hackere. (Noter dem så de med god samvittighed kan glemmes inden genbrug er nødvendig.
  2. Navn for det eller de trådløse netværk som tilknyttet udstyr kan finde den med. Brug også her "kryptiske" navne fremfor f.eks. "hjemvejen 5". Der er også knyttet kodeord til det enkelte netværk for at drille hackeren eller naboen. (Har naboen er godt signal og derudover password til netværket, behøver han ikke selv hverken fiber eller internetabonnement).
  3. Alle routere kan håndtere et netværk - nogle 2 eller flere. Nummer to kan f.eks. opsættes med mindre rettigheder så husets gæster lokalt kan "komme på nettet" fra deres telefoner eller computere. (F.eks. når sommerferiebilleder gemt i "skyen" skal vises på TV).

Opsætning af en router er iøvrigt så fremmed for "de fleste", så man bør overlade det til en med nogen eller god viden om emnet.


WIFI

Signalerne fra en trådløs router har typisk en rækkevidde på ca. 10 meter (datahastigheden aftager med afstanden til den bærbare etc. Det er derfor væsentligt, at den bliver placeret pænt centralt i boligen - helst ret højt. Vær her opmærksom på, at der skal føres kabel fra fiberboksen til routeren.

Routeren skal også have tilført strøm. Den kan være alt mellem "pæn" og ligne en edderkop, der ligger på ryggen.

Har man brug for større rækkevidde end routeren kan klare kan man til mange af dem tilkøbe en repeater / extender (signalforlænger). Den modtager signaler fra routeren, forstærker dem op og sender med videre, men der tabes hastighed. Den både koster penge og skal også have strøm.
"Forlængeren skal placeres mellem WIFI-routeren og det signalmanglende sted.


Signalstyrke

fiberbox
Wifi ikon

Det er formålstjenligt at have så godt et signal som muligt (fra 3 faldende fra 3 buer og indtil ikon og navn på netværk slet ikke vises) ved dets ankomst til det enkelte udstyr, der skal bruge det. Hastigheden falder også med faldende signalstyrke. Signalstyrken kan f.eks. testes således:

  1. Tag en bærbar computer med hen så tæt som muligt på det , der skal måles signal for - eller der hvor udstyret er tiltænkt at være.
  2. Tryk på ikonet nederst til højre på den sorte proceslinie (er ikonet ikke der trykkes på "pil opad"-ikonet. Tryk nu på wifi-ikonet i det viste lille billede.
  3. Der vises nu en oversigt over de wifi-netværk computeren kan se. Antallet af buer på ikonet angiver signalstyrken.
  4. Er styrken dårlig samtidig med at den pågældende placering er vigtig, vil det være nødvendigt enten at flytte routeren tættere på eller indsætte en repeater som mellemled.
  5. Gå en tur udendørs for at se, hvor langt routeren kan række.


3. TV

Valg af TV-leverandør via internet er det vanskeligste af de valg, der skal foretages.

TV-boks

fiberbox
TV boks

Uanset hvilken leverandør og programpakke man vælger skal der anvendes en TV-boks for at se TV på et fjernsyn. I boksen oversættes fjernsynssignalet fra "internet-sprog" til "fjernsynssprog". Boksen leveres af den valgte TV-leverandør og skal betales på en eller anden varierende måde. Man kan dog også i mange tilfølde anvende en TV-boks anskaffet fra tredie-part.

De fleste TV-bokse modtager internet-signaler via et RJ45-internetkabel fra routeren. I nogle tilfælde kan TV-boksen og modtage sit signal trådløst fra routeren. Der skal da bruges en "dongle" til at modtage signalet. Den vil typisk samleveres med TV-boksen og sættes i dens RJ45-stik.
Forbindelsen til TV-et sker typisk via et medleveret HDMI-kabel på ca. 1 meters længde. Samtidig med TV-boksen leveres en strømforsyning.

fiberbox
Dongle

Prisen på TV-boksen gør det væsentligt, at vælge den rette leverandør fra begyndelsen - ved leverandørskift kan den gamle skrottes.

For god infrarød forbindelse placeres TV-boksen typisk under TVet, så forsiden peger mod det sted, fjernbetjeningen mest benyttes fra.


Fjernbetjening

Fjernbetjeningen skal kunne "spille sammen" med TV-boksen som et samlet sæt. Dette sikres ved at leverandøren af TV-boksen også leverer enten den fysiske fjernbetjening eller fortæller hvilken app. der skal installeres på mobiltelefonen.

Der anvendes tre forskellige typer fjernbetjeninger med hver sine fordele og ulemper. Der er hos de enkelte leverandører ikke "frit valg på allee hylder" - tværtimod tilbyder den enkelte leverandør ofte kun 1 mulighed der desuden kan være afhængig af valg af TV-pakke.


TV-menu

fiberbox
Tjenestevalg

Fjernbetjeningen (uanset hvilken slags der anvendes) bruges til via TV-boksen at styre et menubaseret program, der ligger "øverst" på TV-et. Kommunikation mellem de to er typisk baseret på infrarøde signaler.

Alt hvad der vises på TV-et styres af programmel (), der ved ibrugtagning (og senere mere eller mindre automatisk opdatering) ligger på TV-boksen.

Uanset hvilken dansk internetbaseret TV-udbyder man vælger, synes dette menuprogram grundlæggende at være det samme (vistnok fra flatpanelshd.com) - men dog med en vis udbyderspecifik tilpasning. (For brugeren betyder det blot nemmere fortrolighed ved skifte af udbyder.)

Det øverste skærmbillede anvendes typisk til at vælge "tjeneste" - TV, streaming, Youtube, internetbrowser etc. Alt efter valg af tjeneste vises underliggende skærmbillede(r) tilpasset tjenestens behov. Nedenfor behandles kun skærmbilledet til valg af TV-program.

fiberbox
Programvalg

Skærmbilledet til programvalg er typisk opbygget som en stor tabel (regneark) med programmerne i den valgte pakke. Programmerne vises på 1 linie pr. program ned over skærmen. På hver enkelt programlinie vises dens programmer som en tidslinie med lange eller korte felter alt efter programmernes varighed. Der vises typisk programmer for valgt dato eller tidsrum af dato.

Via opsætning kan man tilpasse rækkefølgen af programmer så de mest relevante samles øverst.

Skærmbilledet giver også typisk mulighed for at gå tilbage og vælge programmer sendt tidligere på dagen eller på en tidligere dato.


Programpakke


4 IP telefon

fiberbox
IP-adapter

Selvom kobbernettet forsvinder (eller fordi man får fiber) behøver man ikke give afkald på sin gamle ven "fastnettelefonen". Den kan i stedet kobles til internettet. Nu hedder det bare "IP-telefon".

Udover selve det gamle telefonapparat er omdrejningspunktet i IP-telefoni en IP-adapter.

Adapteren er ca. samme størrelse som fiber-boksen. Den tilsluttes routeren med et RJ45-internetkabel, og tilsluttes til telefonen med det RJ11 stik, der (?) allerede sidder på dens ledning.

Derudover skal tilsluttes strøm fra en medfølgende strømadapter. IP-telefon via WIFI synes ikke mulig.

Nogle internetudbydere tilbyder også IP-telefoni. Ellers kan man finde en 3die-part udbyder af IP-telefoni.

Vil man have IP-telefoni bør man indlede med at afklare muligheder / begrænsninger / priser hos internetleverandøren og derefter afsøge det samme hos mulige 3die-parter.

IP-adapteren koster typisk ca. 600 kr. Leverandøren af den foretager overførsel af nummer fra tidligere telefonileverandør pr. en aftalt dato.

Mens fastnettelefonen via kobbernet sandsynligvis virkede under eget strømsvigt, virker IP-telefonen ikke i den situation - og heller ikke hvis internettet er nede.


5. Internetkabel

fiberbox
RJ45 internetstik

Skal man anskaffe internetkabler udover dem der medleveres udstyr, bør man sikre sig, at de er af typen "CAT 6" eller evt. højere. De er bedre skærmet mod støj end kabler af lavere type.

Kabler kan købes i mange længder med påmonterede RJ45-stik. Har man brug for et kabel med stikket midlertidigt fjernet i den ene ende (f.eks. mindre hul ved loft-/murgennemføringer eller for nøjagtig tilpasning af længde) kan det ene RJ45-stik klippes af. En tekniker har værktøj til at påsætte et nyt RJ45-stik.
Der kan også fås samlestik, så to kabler kan sættes i forlængelse af hinanden.

Hastighed

De fleste udbydere af internet leverer meget større hastighed, end der er brug for i den enkelte bolig. Situationen kan dog være en helt anden ude i "den anden ende", hvor de overførte data skal bruges.

Udbyderens ene fibertråd skal samtidig levere data til måske flere samtidige forbrugere i boligen.

Målepunkter

Der er tre målepunkter, deter relevant at være opmærksom på:

Hastighedstest

Goggle SPEEDTEST - eller søg direkte efter en specifik udbyder.

Vælg 2-3 relevante muligheder.

Det kan være relevant at vælge ens egen aktuelle eller forventede udbyder af internet, samt SPEEDTEST.DK. Den sidste giver et "neutralt" referencepunkt både til eget brug og ved diskussion med naboen eller fætter Ferdinand.

Resultaterne fra de enkelte teststeder vil være pænt sammenlignelige idet de stort set alle bruger samme software fra OOKLA.

Ud af de viste hastighedsresultater er især "download" relevant.

Foretag evt. test på forskellige tidspunkter af dagen / ugen. Hastigheden vil være påvirket af f.eks. aktivitetsniveauet i erhvervslivet, ved kasseapparaterne og natten.


Overblik

Før man beslutter om og hvordan man skal have internet via fiber og de relevante tjenester man vil benytte er det væsent